Dit fokus er et stærkt energi-værktøj.
Når vi fokuserer vores energi på at grave dybt efter årsagerne til vores problemer og lidelser, forstærker vi det, vi ønsker at slippe af med. Universets grundlæggende energilov er enkel: Det, vi giver vores opmærksomhed, vokser. Når vi hele tiden søger forklaringer og analyse i fortiden eller i lidelsen, holder vi os fast i samme vibration, som skaber mere af det samme.
Vores celler reagerer på vores tanker og følelser – de er følsomme over for den energi, vi sender ud. Når vi i stedet retter vores fokus mod løsninger, højere bevidsthedstilstande og det, vi ønsker at tiltrække, skaber vi et skift i vores energifelt. Vi begynder at frekvensmæssigt resonere med overflod, frihed og ekspansion.
Du kan vælge at bruge din energi på at skabe fremad, i stedet for at gentage gamle mønstre. I sidste ende handler det om, hvad vi vælger at nære med vores energi og opmærksomhed. Transformation sker ikke ved at finde fejlen, men ved at forbinde os med det potentiale, der altid er tilgængeligt.
Jeg elsker at bruge mine orakelkort til at holde et positivt fokus rettet mod det, der giver energi og fremdrift. Et af mine yndlingskortsæt til dette arbejde er Animal Medicine Oraklet, hvor stærke og kraftfulde Animal Spirits fastholder din styrke og dit potentiale. Du finder kortsættet under orakelkort kategorien.

Komenter